branding

Baggrund for projektet


I de seneste 30 år har Danmark været et foregangsland ved at etablere omkring 50 nye større søer. Initiativet skulle rette op på det voldsomme tab af natur og biodiversitet, som afvanding og tørlægning af omkring 200 tilsvarende store søer medførte i de foregående 200 år. Nye søer er også anlagt med henblik på at fjerne næringsstoffer og dermed nedsætte forureningen af nedstrøms søer og kystvande.

Desværre har vi ikke haft viden om det optimale fysiske design og de bedste hydrologiske og kemiske løsninger ved etablering af nye søer. Denne viden skal det dette projekt levere, så nye søer og opfølgende indsatser kan sikre et optimalt naturudbytte og sørge for overlevelse af sjældne arter i fremtiden.

Projektet søger svar på en række spørgsmål. Her er nogle af de vigtigste: Da nye søer ofte etableres på lavtliggende marker, der har været dyrket og gødet i mange år, er der ophobet en stor fosforpulje i jorden, som kan frigøres og forurene de nye søer i mange år. Studiet skal afklare, om forbehandling af jorden med blandt andet okkerslam fra vandværker eller med aluminium kan tilbageholde fosforen effektivt i søbunden, så den ikke frigøres til søvandet og fører til opblomstring af planteplankton og uklart vand.

Fysisk design er vigtigt for nye søers vandkvalitet og biodiversitet. Store lavvandede søer oplever et kraftigt bølgeslag, som kan vaske søbunden ren for næringsstoffer, som forlader søen via udløbet, især hvis vandets opholdstid er kort. Denne effekt er meget markant i den nye Filsø, hvor den har ført til indvandring af mange vandplanter, herunder meget sjældne arter. Spørgsmålet er: hvor vigtig er størrelsen, dybden og vindeksponeringen generelt i nye søer?

Lavvandede områder i søerne er gunstige for fuglenes fødesøgning. Sjapvand og blotlægning af bunden tiltrækker i særlig grad vadefugle. Men eksponering til luften giver også mulighed for at omsætte mudderlaget, så vandplanterne bedre kan kolonisere, når vandet igen stiger. Med 30 søer i undersøgelsen kan betydningen af dybden og vandstandsændringer for fugle og vandplanter vurderes.

Vi ved, at fiskene kan påvirke søer ved at æde de smådyr, der ellers græsser på planteplanktonet og gør vandet uklart. Derfor er samspillet mellem fisk, smådyr og planteplankton i fødekæderne vigtigt. Det kan vi vurdere ved måling af stabile kulstof- og kvælstofisotoper. Vi vil også gerne vide om søernes alder og rækkefølgen ved fiskearternes etablering har betydning for de nye søers tilstand. Det er måske muligt selv ved ret beskedne fiskeudsætninger at dreje nye søer i en bestemt ønsket retning.